For år tilbage så jeg en fjernsynsudsendelse, der handlede om abers adfærd. I udsendelse så man et videnskabeligt forsøg med aber, hvor scenariet var som følger:

Fem aber er lukket inde i et stort rum. Midt i rummet er der en stige op til et lille plateau, hvor der ligger en klase bananer, som aberne kan se.
Hver gang én af aberne forsøger at komme op til bananerne via stigen, står videnskabsfolkene klar med store vandkanoner og overdænger alle fem aber med iskoldt vand.

Dette er selvsagt ret ubehageligt for aberne, som hurtigt resonerer, at det ikke er værd at forsøge at få fat på bananerne, idet de bliver straffet hver gang. På dette tidspunkt i forsøget, hvor aberne er blevet overhældt med vand 5-10 gang, stopper forsøgslederne med at bruge vandet. Det er nemlig ikke nødvendigt længere.
Hver gang en af aberne nærmer sig stigen, flyver de andre fire aber hen til den og giver den tæsk. De har jo lært, hvad der sker, hvis én af dem trodser reglerne. Og derfor skal regelbryderne straffes. Denne adfærd er ganske naturligt og fuldt forståelig.

Nu gjorde forsøgslederen det, at han udskiftede én af de fem aber med en ny abe, som aldrig havde oplevet at blive overdænget med vand. Den nye abe fik hurtigt øje på bananerne, prøvede at klatre op efter dem og blev herefter overfaldet af de andre fire, som jo var overbeviste om, at de blev nødt til at tæske den tilkomne abe for at undgå selv at få vand. Efter få omgang tæsk havde den nytilkomne abe lært, at det ikke kunne betale sig at gå efter bananerne, da det kun medførte ubehag.

Nu gentog man udskiftningen. Man tog endnu én af de ”gamle” aber ud og erstattede den med en ny abe, som ikke kendte noget til forsøget. Den prøvede med det samme at få fat i bananerne, og fik tæsk af de fire andre. Den ene af de fire vidste godt nok ikke, hvorfor man bankede den nytilkomne, den havde blot lært, at ”sådan gør man”. Udskiftningerne forsatte nu, og til sidst var alle aber udskiftet. Det betød, at ingen af aberne nu havde oplevet at blive overdænget med vand. Men de havde alle lært, at hvis nogen forsøger at få fat på bananerne, så skal de tæskes. Så når en ny abe i buret forsøgte at få fat på bananerne, så overfaldt alle de gamle aber den nytilkomne.

Ovenstående historie synes jeg er ret tankevækkende, og jeg fortæller den ofte, når jeg arbejder med stress på forskellige arbejdspladser. For kunne ovenstående ikke også ske blandt mennesker på en almindelig arbejdsplads? Jo, det er jeg ret sikker på at det kunne.
På næsten alle arbejdspladser har man gennem tiden opbygget forskellige arbejdsgange, systemer, metoder, overbevisninger, kulturer osv. I løbet af en årrække er der sket stor udskiftning i personalet, og ingen har stillet spørgsmål ved disse ”overleverede erfaringer”. Vi ved blot, at ”sådan gør vi her, og det skal der ikke pilles ved”.

Når en nyansat begynder at sætte spørgsmålstegn ved systemet og arbejdsgangene, så får man verbale tæsk, bliver gjort til grin eller bliver sat på plads enten af chefen eller kolleger. For hvorfor nu ændre på noget, der virker?

Hvad har dette nu med stress at gøre? Jo, hvis man vil forsøge at fjerne mange af de små frustrationsfaktorer, der ofte præger en almindelig arbejdsdag, så skal man turde stille spørgsmål ved det ”almindelige”. Man skal selvfølgelig ikke ændre bare for ændringens skyld, men man skal engang imellem overveje, om tingene kunne gøres anderledes og smartere.
Ved at give medarbejderne den opgave at finde disse ”overleverede erfaringer”, som måske med god effekt kunne ændres, vil man også opleve en mere engageret personaleflok, idet de nu vil føle, at de faktisk har indflydelse på deres eget job, og at jobbet giver mere mening.

Som du måske har læst i vores tidligere artikler, så findes der tre stressvalg. I en presset hverdag skal man føle, at man har ét af følgende valg:

1. Acceptér situationen
2. Ændre situationen
3. Forlad situationen

Ved at give medarbejderne lov til at stille spørgsmål ved de gængse regler og systemer, skaber man en arbejdsplads, der er nemmere at acceptere og nemmere at ændre. Dette medfører som regel, at færre medarbejdere vælger alternativ nr. 3 – Forlad situationen.

Det kan være hårdt at skulle forholde sig til de vedtagne systemer, men tro mig, på længere sigt skaber det gladere og mere engagerede medarbejdere – og dermed mindre stress.