Et af de emner, jeg oftest bliver spurgt om, når jeg snakker med HR-folk og chefer er, hvordan man nu kan være sikker på, om der stress på arbejdspladsen.
Der er jo ikke grund til at begynde det helt store stressarbejde, hvis der i virkeligheden slet ikke er et problem. Og det store spørgsmål er jo netop: Har vi problemer med stress? Og hvis ja, hvordan finder vi ud af, hvor problemet helt præcist er?
Der findes ikke et simpelt svar på ovenstående spørgsmål, men der er nogle faldgruber, som man skal passe på.
For det første, så skal man passe meget på det fænomen, som jeg kalder: ”Dameblads-stresstesten”. Denne test er kendetegnet ved nogle meget forsimplede udsagn og svarmuligheder. Et eksempel på dette kunne være: ”Døjer du med spændingshovedpine – ja/nej” eller ”Sover du dårligt om natten – ja/nej”. En gang imellem bliver svarmulighederne varieret, så du kan svare: ”Sjældent”, ”aldrig” osv. Men fælles for disse tests er det, at der i bunden er testen sker en simpel pointberegning i stil med:
Hvis du har over 47 point er du meget stresset
Hvis du har under 10 point er du slet ikke stresset
Denne form for forsimplede tests ses på mange hjemmesider om stress og kan egentlig blot sidestilles med ugebladenes horoskoper på 3 linier om hvert stjernetegn.
En anden ofte brugt form for stresstest er den test, som kaldes ”Livsforandringstesten”. Her skal du krydse af, hvilke livsforandringer du har været udsat for det sidste år, og herefter udregner testen, om du har oplevet for meget stress.
Alt i alt kan det siges, at alle stresstests, der ender med et resultat med to streger under uden yderligere analyse, er for simple, hvilket kan medføre store misforståelser og fejltolkninger i både positiv og negativ retning.
Når jeg underviser, plejer jeg at sammenligne det at opdage stress med at samle et puslespil. I starten er man ikke helt sikker på, hvad puslespillet kommer til at forestille, men efterhånden som man får samlet nok brikker, kan man begynde at danne sig et samlet overblik.
Når vi er ude i virksomheder og undervise, uddanner vi ofte det, vi kalder ”Stress-spottere”. Disse mennesker er ofte ledere, mellemledere eller tillids/sikkerhedsrepræsentanter, som bliver trænet i at spotte potentielle stressårsager og mulige stresssymptomer hos enkeltpersoner eller teams.
For at hjælpe disse ”spottere” har vi udviklet et redskab, som vi kalder ”Stressdiagnosen”, som folk kan samle deres observationer (puslespilsbrikker) i.
Hvis du selv vil lave dit eget diagnoseskema, så er der nogle punkter, som du skal sørge for at medtage, så dit ”puslespil” bliver så komplet som muligt.
Selvfølgelig skal man altid kigge efter fysiske symptomer (sygdom, hovedpine osv.), psykiske symptomer (vrede, sårbarhed osv.) samt ændret adfærd (f.eks. ryger mere). Det er bare ikke altid, at disse symptomer er synlige. Jeg har ofte oplevet arbejdspladser, hvor en medarbejder er blevet sygemeldt med stress uden kollegaerne overhovedet havde set tegnene.
Derfor er det vigtigt, at man også kigger efter følgende punkter:
1. Store livsforandringer (både positive og negative)
Dette kunne f.eks. bryllup, skilsmisse, fødsel, fyring, forfremmelse, nyt hus osv.
2. Afmagt på forskellige områder af livet
Her skal du kigge efter situationer i en persons liv, hvor de hverken føler, at de kan acceptere, ændre eller forlade den givne situation
3. Persontype i forhold til deres arbejde
Arbejdet med persontyper er ret omfattende, men generelt skal man se efter en meget resultatorienteret person bliver sat til at arbejde med langsomt fremadskridende arbejde. Eller måske er en meget perfektionistisk person blevet sat til at arbejde så hurtigt, at de ikke kan gøre detaljerne færdige. Det kunne også være en idérig og kreativ person, som bliver sat til at lave meget detaljearbejde, hvor der ikke må laves fejl.
Det at vurdere en medarbejders persontype er en hel uddannelse for sig selv, men i nogle tilfælde, kan man med almindelig sund fornuft komme langt.
4. Generelle fokusområder i virksomheden
Dette er også et meget stort område, men generelt skal man kigge efter områder som f.eks.:
– Mangel på social støtte på arbejdspladsen
– Manglende informationer
– Manglende indflydelse
– For stort arbejdspres
– For store krav ift. kvalifikationer
– Stort pres for at lære ny teknik
– Og meget meget mere
Ovenstående er kun nogle få områder, men generelt skal man kigge efter små og store frustrations- og irritationskilder i hverdagen.
Dette er nogle af de punkter, som skal indgå i en vurdering af, om en person, en afdeling eller en hel virksomhed udviser faretegn på stress. Det kunne selvfølgelig være skønt, hvis en simpel test kunne afsløre al stress, men dette lader sig så godt som aldrig gøre.
Til gengæld kan de personer, som går op og ned af hinanden til dagligt gøre et stort arbejde med at observere, håndtere og forebygge stress i dagligdagen.
Så lad det ikke stoppe dig i dit stressarbejde, at ”puslespillet” er kompliceret og har mange brikker. Du må bare aldrig falde i den fælde at tro, at du kan finde alle ”brikkerne” via en simpel test.
