Hvad sker der, hvis jeg ikke når min deadline? Eller hvis jeg mister mit job? Har vi så råd til at blive boende i vores hus? Og hvad sker der, hvis jeg bliver syg?

Spekulationer om fremtiden og bekymringstanker er en helt normal reaktion, når vi står overfor en fare – hvad enten det er en ny og ukendt virus, et stigende pres på jobbet eller noget helt tredje. Disse situationer og tanker kan i værste fald føre til langvarig påvirkning af stresshormoner – som kan ende med udbrændthed og stressrelaterede sygdomme.

Heldigvis er det muligt at forebygge stress. Og det er måske vigtigere end nogensinde, at vi i denne tid gør, hvad vi kan, for at forebygge, at vi selv og vores kolleger eller medarbejdere går ned med stress.

I denne artikel får du indsigt i, hvad du selv kan gøre for at forebygge stress. Og du får indsigt i, hvad du kan gøre for at forebygge stress i din virksomhed – samt hvorfor det er en god ide at forebygge, at dine medarbejdere bliver sygemeldt på grund af stress.

Hvad er stress?

Mange tror, at stress er en sygdom. Vi bliver ’sygemeldt med stress’. Selvom vi bliver sygemeldt med stress, så er stress faktisk ikke i sig selv en sygdom. Det er en hormonel tilstand, som gør dig i stand til at klare en presset situation. En tilstand som i værste tilfælde kan gøre os syge.

Når vi står overfor en fare, reagerer vi mennesker – ligesom andre pattedyr – per automatik ved at udskille stresshormoner, som giver os superkræfter til at klare den overhængende fare. Når en lille ært i hjernen – amygdala – vurderer, at der er fare på færde, sættes der gang i en proces hvor kroppen producerer og udløser forskellige hormoner bl.a. adrenalin og kortisol, som er de mest kendte stresshormoner. Disse hormoner giver os superkræfter, der hjælper os til at kæmpe mod eller flygte fra faren. Denne hormonelle tilstand er dog egentlig kun beregnet på kortvarige situationer.

Bliver du imidlertid ved med at føle dig under pres i flere uger, måneder eller år, vil din krop fortsætte med at producere stresshormoner og disse begynder nu at virke som en slags gift for kroppen.

Vi kan heldigvis gøre noget for at forebygge, at kroppen fortsætter med at producere stresshormoner. Det er dog vigtigt, at vi er opmærksomme på de symptomer, kroppen udsender, når den er blevet påvirket af stresshormoner i længere tid.

De første tegn på stress

I den kortvarige tilstand kan du opleve hjertebanken, svedige håndflader, tørhed i munden og tics.
Når kroppen har været i ’kæmp eller flygt-beredskab i flere dage eller måske uger, begynder den at vise stress-symptomer som kan være træthed, dårlig nattesøvn, uro i kroppen og en indre modstand mod at lave ting. Derudover vil man opleve, at man har lettere til tårer, man er irritabel og man bliver mere tavs og indadvendt.
Her vil din familie og måske din arbejdsgiver eller kolleger begynde at fornemme en ændring i din adfærd. Nogle stressramte bliver i denne tilstand selv opmærksom på de stress-symptomer, deres kroppe udsender.

Er man ikke opmærksom på disse signaler – eller overhører man dem – vil signalerne kun blive kraftigere. Og jo længere tid, der går, før stress bliver behandlet, jo mere alvorlig bliver den- og jo længere tid tager det at komme af med stress-tilstanden.
Det er derfor vigtigt, at vi er opmærksomme på tegn på stress hos os selv.
Men da det kan være svært at erkende, at man har stress, er det uhyre vigtigt, at du som leder er opmærksom på tegn på stress hos dine medarbejdere. Og at du som leder forebygger, at dine medarbejdere udvikler stress.

Hvordan forebygger vi stress som virksomhed?

Der er flere måder, du kan forebygge stress i din virksomhed.
Trivselsmålinger giver dig indsigt i, hvordan dine medarbejdere trives.
En anden måde at forebygge stress er at uddanne ledere og andre medarbejdere i din virksomhed. Klæde dem på, så I bedre kan spotte de første tegn på stress – inden en medarbejder bliver sygemeldt på grund af udbrændthed eller en stressrelateret sygdom.

Sidste år hjalp StressAkademiet virksomheden Fazer Food Services med at uddanne stresspiloter, som skal være med til at forebygge og håndtere stress blandt medarbejderne.
Én af piloterne er køkkenchef Charlie Heglund, som selv har været sygemeldt på grund af stress. Han fortæller:

”Hvis jeg kan bidrage til, at bare én person undgår at blive syg af stress, vil jeg gerne det.
Når man godt kan lide sin arbejdsplads, vil man gerne værne om den og sine kolleger, og det gør man ved at være ærlig om denne type problemer,”.

Du kan læse mere om Fazer Food Services måde at tage kampen mod stress op her: Stressakademiet.dk/referencer

En god stresspolitik

Ønsker din virksomhed at gøre noget aktivt for at forebygge stress, anbefaler vi, at I laver en stresspolitik, der ikke blot er et skrivebordsdokument, som ingen kender eller anvender.
En god stresspolitik bør gennemarbejdes af en projektgruppe – og udbredes blandt medarbejderne.

Vi anbefaler, at jeres stresspolitik indeholder følgende:

• Formålet med jeres stresspolitik.
• Retningslinjer for, hvordan stress håndteres, hvis den opstår.
• Klare aftaler for, hvordan virksomheden tager hånd om den stressramte under sygemelding og ved tilbagevending til jobbet.
• Hvilket ansvar den enkelte medarbejder, kolleger, leder og organisationen skal have i forhold til forebyggelse og håndtering af stress.

Er formålet med stresspolitikken at forebygge, bør den også indeholde bud på, hvordan I har påtænkt at gøre det.

Vi foreslår, at I øger lederes såvel som medarbejderes viden om stress – og det kan gøres på flere måder:

• Kortlægning af trivsel og stress gennem arbejdspladsvurdering og trivselsmåling.
• Foredrag og ’gå-hjem-møder’ om hvad stress er og hvordan man håndterer og forebygger stress.
• Uddannelse af ledere og medarbejdere i organisationen.

Udover at lave en god stresspolitik – og at uddanne ledere og medarbejdere, kan du opfordre alle dine medarbejdere til individuelt at gøre noget for at forebygge stress.

Hvad kan medarbejderen gøre?

I disse corona tider, hvor mange af os arbejdere fra hjemmekontoret og holder online møder, kan det være svært at spotte tegn på stress hos medarbejderne.

Uanset om dine medarbejdere har tegn på stress eller ej, kan du opfordre dem til at forebygge stress ved at arbejde med især fem områder i deres liv:

Motion:
Motioner dagligt. Motion forbrænder stresshormonerne – og samtidig udløser motion endorfiner og giver energi. Det er lige meget, hvordan du motionerer – bare du får sved på panden og pulsen op. Så gå en tur, løb, cykl eller hvad du har lyst til. Kom gerne ud i naturen, da forskning viser, at niveauet af stresshormonet sænkes, hvis du opholder dig 20-30 minutter i naturen.

Kost:
Behandl din krop, som du ville behandle din bil, hvis det var en Ferrari eller en anden dyr, sportsvogn: Fyld det rigtige brændstof på motoren – og du vil hurtigt mærke et øget energiniveau.
Det rigtige brændstof får du ved at spise sundt, varieret og regelmæssigt. Spis fisk, kylling, masser af grønsager, frugt, nødder og fuldkorn. Det sikrer dig et stabilt blodsukker.

Undgå ’sukkerfest’ og de nemme, hurtige løsninger som forarbejdet mad. Begræns indtaget af alkohol samt drikke med for meget koffein (energidrikke, cola og kaffe), da koffein og adrenalin er en dårlig cocktail. Har du svært ved at falde i søvn eller vågner du ofte i løbet af natten, så undlad koffein efter klokken 14.

Søvn:
Du har som voksen brug for 7-8 timers søvn hver nat for at regenerere kroppen. Sørg for, at du går i seng, så du kan få 7-8 timers søvn, inden du skal på igen. En god nattesøvn sikrer, at du vågner frisk og veludhvilet. Har du stresshormoner i kroppen, kan du opleve, at du enten har svært ved at falde i søvn. Måske myldrer tankerne rundt i hovedet og forhindrer dig i at falde i søvn? Eller du oplever måske at vågne en eller flere gange om natten.

Det er vigtigt hurtigst muligt at finde årsagen, der får din krop til at udløse stresshormoner – og gøre noget ved det. Det kan være, at du har brug for professionel hjælp til at finde den.
Men her og nu – indtil årsagen til stressen er fundet – virker motion, det rette brændstof på din motor i form af sund kost, korrekt vejrtrækning, meditation og mindfulness lynhurtigt på din søvn.

Korrekt vejrtrækning, meditation og mindfulness:
Vi kommer ofte til at trække vejret overfladisk, når vi er stressede. Når dette sker, dannes der kuldioxid i lungerne, hvilket gør os trætte og uoplagte. Mellemgulvets funktion bliver påvirket, hvilket påvirker fordøjelsen – og det har indflydelse på hjerte-/kar- og lymfesystemet.
Det er derfor vigtigt at trække vejret korrekt.

Tag dagligt nogle minutters pause og træn dig i at trække vejret korrekt. Der findes mange guidede meditationer og vejrtrækningsøvelser online og i apps.

Slap af
Når hjernen føler, at den står overfor en fare, virker det helt forkert at slappe af. Men det er vigtigt, at du tillader dig selv at slappe af og får skabt ro og rum til, at du laver lige netop dét, du har lyst til. Også selvom arbejdet kalder – både arbejdet på jobbet og i hjemmet.
Når du slapper af, sendes der signaler til nervesystemet om at skrue ned for stresshormonerne.

Udover de ovennævnte ting, som lader dit batteri op, så er der en række gode ting, du kan gøre for at få skabt balance i dit liv.

Planlægning
Realistisk tidsplanlægning reducerer stress. Det er en god vane at bruge de sidste 10 min. af arbejdsdagen til at lægge en plan for den næste dag. Prioriter de 3 vigtigste ting, du skal gøre og vær realistisk med den tid, du sætter af til det. Indlæg pauser og god tid til uforudsete opgaver, telefonopringninger m.v.

Fokuser på det, du har nået
Nyd dit resultat, når du er færdig med en opgave og ros dig selv for det. Mange mennesker går hurtigt videre til næste opgave og glemmer at fokusere på alt det, de har nået i stedet for at fokusere på ”hullerne i osten”.

Prioriter dig selv først
Du er nødt til at sætte dig selv først og sørge for at få dine egne behov opfyldt. På den måde skaber du overskud og energi til at være noget for andre. Tag indimellem en lille pause og mærk din krop og lyt til den. Hvad har den behov for? Mærk også dine følelser. Hvad fortæller de dig?

Dyrk glæden
Start dagen med et smil til dig selv og dine kolleger. Er du i dårligt humør kan du alligevel smile og lade som om du er glad. Det virker nemlig også! Selv om du smiler og griner kunstigt, så vil din krop alligevel producere lykkehormoner, som mindsker stress.
Kan du glæde dig oprigtigt og lave sjov, er det naturligvis det bedste. Opsøg mennesker, aktiviteter og sammenhænge, som giver dig en følelse af glæde og mor dig så meget som muligt.

Husk at bede om hjælp
Beskriv din udfordring og fortæl tydeligt og præcist, hvad du ønsker og har brug for. Lav en forventningsafstemning med dine kolleger og leder om opgaver, tidsforbrug, ansvar m.v.

Forebyggelse er billigere

Der er ingen tvivl om, at en tidlig, forebyggende indsats er bedst for dine medarbejdere.
Men er du stadig er i tvivl om, hvorfor din virksomhed skal sætte ind, før en af dine medarbejdere kaster håndklædet i ringen og melder sig syg på grund af stress, så viser flere beregninger, at det også er bedre for økonomien at forebygge stress.

HR-chefen hos én af vores kunder, som havde haft seks stress-sygemeldte medarbejdere, regnede ud, at det kostede virksomheden omkring 400.000 kroner i direkte omkostninger til løn.
Dertil kommer andre direkte omkostninger – samt indirekte omkostninger såsom nedsat produktivitet og kreativitet hos stressede medarbejdere.
Du kan læse mere om HR-chefens beregninger her: Har du regnet på hvad hvad stress koster din virksomhed.

Brug for hjælp?

Heldigvis kan der gøres noget – både for at forebygge stress og for at håndtere stressen, hvis den allerede er der. Det er lige netop dét arbejde, vi har specialiseret os i.
Har du medarbejdere, der allerede viser tegn på stress, tilbyder vi individuelle Stresscoachingforløb

, som kan forhindre, at din medarbejder må sygemeldes på grund af stress.

Vil du også klæde dine ledere og eventuelt andre medarbejdere på, så de bliver bedre til at spotte stress tidligt – se mere her om StressSpotter uddannelsen eller book et uforpligtende møde om forebyggelse af stress.
Det kan du gøre via kontaktformularen nederst på siden.