Der er lige så mange årsager til stress, som vi er mennesker, for vi er alle forskellige. Den bagage, vi har med os fra tidligere i livet, er ikke den samme som den, vores kollega har med sig. Og vi opfatter verden omkring os anderledes end vores medmennesker.

Helt overordnet kan man sige, at stress er en reaktion på en situation, hvor man føler afmagt og frustration. En situation man har svært ved enten af acceptere, ændre eller forlade.
Der findes utallige situationer i vores liv – både på arbejdspladsen, i familien og i vores fritidsliv.

Årsager til stress i Danmark

Stress er et stigende problem i vores samfund, faktisk forudså verdenssundhedsorganisationen WHO for år tilbage, at stress og depression ville være en af de største sygdomsfaktorer i 2020.

Hver dag er 35.000 danskere ifølge Stressforeningen sygemeldt på grund af psykisk dårligt arbejdsmiljø – og 430.000 danskere oplever symptomer på alvorlig stress hver dag.

Store livsbegivenheder som fødsel, skilsmisse, dødsfald eller fyring er belastninger, der betragtes som mulig stressfaktor. Vores arbejdsforhold kan også være en kilde til stress.

Og sidst men ikke mindst kan familieforhold også være stressfremkaldende.

Hyppigste årsager til stress

Der findes ikke en evidensbaseret top ti-liste over, hvilke stressfaktorer, der er de hyppigste årsager til stress.
Om vores arbejde eller vores private forhold eller en kombination af begge, som er den primære årsag til at mange danskere hver dag er sygemeldt på grund af stress, er der endnu ikke lavet undersøgelser om.

Men en grundlæggende årsag til stress er en ubalance mellem dét, vi føler, at vi bør kunne, og dét vi rent faktisk kan.
En ubalance mellem de krav, vi selv eller vores omverdenen stiller til os og de ressourcer, vi har til rådighed.
I en kort periode kan vi godt yde mere, end vi umiddelbart har ressourcer til.

Stress er vores biologiske alarmberedskab, som aktiveres, når vores hjerne vurderer, at vi står overfor en farlig situation eller udfordring – hvad enten det er en overfaldsmand eller en deadline på arbejdet.

For at gøre os i stand til at håndtere den truende situation udløser kroppen stresshormoner som kortisol og adrenalin.
Den biologiske reaktion gør vores krop klar til at kæmpe eller flygte mod dét, der truer os. Det er et livsvigtigt alarmberedskab, som gør os i stand til at yde en ekstraordinær præstation.
Men denne stress reaktion er designet til at løse et kortvarigt problem.

Får vi ikke kæmpet eller flygtet fra truslen, vil kroppen fortsat reagere på truslen og udløse stresshormoner. Den langvarige stresstilstand er den, der er farlig for os, da den påvirker både krop og psyke.

Årsager til stress på arbejdspladsen

Stress, der er relateret til ens arbejde, er der mange årsager til.
For mange arbejdsopgaver kan være en stressfaktor, men det kan for få eller de forkerte arbejdsopgaver også. Alt hvad der skaber frustrationer, som ikke bliver bearbejdet, kan i realiteten resultere i stress.

Når man arbejder med trivsel i en virksomhed, er der en række områder, der er vigtige at have fokus på. Det er områder, der potentielt kan stresse medarbejderne, hvis de ikke er i orden.

Det er områder som:

• Rolleklarhed og krav – uklarhed om, hvad opgaven går ud på samt for høje eller for lave krav kan være kilde til frustration hos os.
• •Belønning – positiv feedback, ros og anerkendelse er en lige så vigtig belønning for vores indsats, som den økonomiske belønning vi får hver måned.
• Social støtte og netværk – vi er sociale væsener, så vi trives bedst, når vi er en del af en gruppe – både på job og hjemme. Står vi udenfor gruppen, eller er der konflikter og mobning mistrives vi, hvilket kan føre til stress.
• Indflydelse og involvering – vi har behov for at blive involveret i beslutninger vedrørende vores arbejde, forudsigelighed og information er vigtig for os ligesom indflydelse. Mangel på det kan skabe frustration og lede til mistrivsel.
• Udviklingsmuligheder – der skal gerne være en mening i det arbejde, vi laver – og vi vil gerne have mulighed for at udvikle os.
• Teknik – vores liv er fyldt med it-systemer, pc´ere, printere og andre maskiner og teknologi, som gerne skal fungere.
  Fungerer denne teknik ikke optimalt eller er helt i udu og vi ikke har kompetence eller ressourcer til at få det til at virke, så er der grobund for frustration på vores arbejde.

Forandringer spiller en væsentlig rolle, når vi kigger på, hvorfor vi bliver ramt af stress.
Det kan være fyringsrunder, indføring af nyt it-system, ny leder eller kollega og andet, som giver en forandring i hverdagen – også forandringer til det bedre – tæller i regnskabet.

Årsager til stress i familien

Lige som på jobbet kan forandringer i privatlivet give stress.
Store livsforandrende begivenheder gode såvel som dårlige som f.eks. familieforøgelse – fødsel eller adoption, skilsmisse eller dødsfald kan være årsag til stress.

Sygdom er også en stor stressfaktor – og det er både, hvis vi selv bliver syge, og hvis vi har et barn, en ægtefælle eller et andet nært familiemedlem, der bliver alvorligt syg.

Konflikter i familien er også en belastning, der kan medføre stress. Statistisk set har hver 6. af os en alvorlig konflikt med et familiemedlem.
Også selv hvis de vælger at bryde kontakten med familiemedlemmet, ligger problemet stadig og ulmer og tærer på vores energi og overskud.

Disse ovennævnte situationer giver spekulationer, ekstra bekymring og typisk en følelse af afmagt, da vi ofte hverken kan ændre eller forlade disse situationer. Vi bliver nødt til at acceptere dem – og det kan være uhyre svært.

Kombineres de private stressorer med højt arbejdspres eller andre af de ovennævnte faktorer bliver mange overbelastede.

Årsager til stress i fritidslivet

Vores fritid er jo typisk den tid, vi har til rådighed for at lade vores indre batterier op, så vi har energi til at tage endnu en tørn på jobbet.
Så vores fritidsliv burde slet ikke være årsag til stress, men i nogle situationer kan vores fritidsaktiviteter faktisk være en belastning, der kan være årsag til stress.

Her gælder det om at sætte realistiske mål for at skabe den rette balance mellem job, familie og fritidsliv. En årsag til stress er netop urealistiske mål.
Udover dit faste job og din familie så vil du gerne gå i fitnesscenteret tre gange om ugen – og så har du sagt ja til at sidde i bestyrelsen i håndboldklubben og i forældrerådet på skolen.

Der kan være meget arbejde i fritidslivets aktiviteter, men den gyldne regel skulle gerne være, at fritidslivet skal give dig energi – ikke dræne dig. Ellers kan det blive en årsag til stress.

De typiske symptomer på stress

En kortvarig stress-tilstand er ikke farlig. Tværtimod er den gavnlig, når vi står overfor en trussel, som vi skal kæmpe imod eller flygte fra.

Fjerner vi ikke truslen, vil vi fortsat være i stress-tilstanden, hvilket belaster både vores krop og vores psyke – og det kan komme til udtryk i både fysiske, psykologiske, adfærdsmæssige og kognitive symptomer.

Fysiske symptomer:

• Hjertebanken.
• Fordøjelsesproblemer.
• Forværring af sygdom.
• Muskelspændinger.
• Hovedpine.

Psykologiske symptomer:

• Tankemylder og bekymringer.
• Tristhed.
• Vrede.

Adfærdsmæssige symptomer:

• Søvnproblemer.
• Tilbagetrækning fra sociale arrangementer.
• Stort forbrug af stimulanser.

Kognitive symptomer:

• Hukommelsesbesvær
• Koncentrationsbesvær
• Følsomhed overfor lys og lyde

Læs meget mere om de typiske tegn på stress her.

Stressbehandling

Det vigtigste, når man behandler stress, er at identificere og fjerne årsagen til, at kroppen har iværksat det biologiske forsvarsberedskab, som stresstilstanden er.
Og det kræver hjælp udefra, for hvis vi vidste lige præcis, hvad vi skulle gøre selv, så havde vi gjort det for længe siden.

Samtidig er det vigtigt, at den stressramte får beroliget nervesystemet og tilført mere energi.
Det gør man ved at have fokus på fem områder:

Motion:
Motion forbrænder stresshormonerne og samtidig udløser det endorfiner og giver energi. Motioner gerne i naturen, da forskning viser, at ophold i naturen sænker niveauet af stresshormoner markant.

Kost:
Spis sundt, varieret og regelmæssigt – det vil give mere energi. Undgå sukkerfest og nemme løsninger som forarbejdet mad.

Søvn:
En voksen har brug for 7-8 timers søvn hver nat for at regenerere kroppen. Det kan være svært at sove så længe, hvis man er stresset. Sund kost, motion, vejrtrækningsøvelser, meditation og afslapning påvirker lynhurtigt dine søvnproblemer, indtil årsagen til stressen er fundet og fjernet.

Vejrtrækning og meditation:
Stressramte trækker ofte vejret overfladisk. Det gør os trætte og påvirker fordøjelsen samt hjerte-/kar- og lymfesystemet. Træn dig dagligt i at trække vejret dybt. Kombiner eventuelt med meditation.

Afslapning:
Det er vigtigt, at du giver dig selv pauser, hvor du slapper af – det sender nemlig et signal til nervesystemet om at skrue ned for stresshormonerne.
Kombiner gerne med nogle gode dybe vejrtrækninger og foretag dig noget, som du har lyst til og gerne noget, som er sjovt.

Læs mere om stressbehandling her:
Sygemeldt med stress