Stresscoaches – for private

Stresscoaches - for private

Har du som privatperson brug for stresscoaching, kan du kontakte én af vore dygtige stresscoaches i dit lokalområde. De er alle uddannet hos os.

Jylland:

Annette Olsen – Tønder

Annette er oprindelig uddannet kontorassistent og har i mange år arbejdet administrativt på kontor for store internationale virksomheder i både ind- og udland. Hun er uddannet indenfor ledelse, mindfulness, er certificeret i E-stimate persontypeprofiler og er uddannet stresscoach i 2019. Hun har altid været den person, som folk får tillid til og som de søger råd og vejledning hos.

Annette har stor erfaring indenfor stressrelaterede udfordringer i hverdagen og brænder for at hjælpe folk videre i deres liv. Særligt kvinder, der trænger til at tænke mere positivt om dem selv og livet generelt, søger Annette.

Stressramt eller ej, så er værktøjerne fra stresscoachforløbet gode til at skabe trivsel for alle og Annette er ekspert i at videregive den værktøjskasse netop DU har brug for.

Annette går vejen selv og formidler værktøjerne til at komme i balance igen med en god blanding af kærlighed, omsorg, empati og humor.

Du kan træffe Annette her:

Telefon: 2628 3056
Mailao@annetteolsen.dk
Hjemmesidewww.annetteolsen.dk

Liselotte Lyngvad, Silkeborg

Jeg blev uddannet Stresscoach i 2013 og har arbejdet med det lige siden, både via mit job og privat. Jeg arbejder som HR-ansvarlig hos virksomheden Kingo i Silkeborg.

Jeg har uddannet mig som stresscoach for at være i stand til at hjælpe ansatte i virksomheden der måtte blive ramt, men også for at være bedre til at skabe et arbejdsmiljø hvor stress kan undgås. 

Jeg har selv prøvet at være ramt af stress efter svær sygdom i den nærmeste familie, hvilket også har været en grund til at jeg har valgt at tage uddannelsen, så jeg både kan hjælpe andre med at komme ud af stress men også være med til at udbrede større kendskab til stress og hvordan det kan undgås.

Du kan træffe Liselotte her:

Telefon: 6057 8600
Mail: liselottelyngvad@gmail.com

Charlotte Strandgaard, Skanderborg

Jeg er meget optaget af, hvordan vi skaber et liv med trivsel og uden stress. Jeg har uddannelser som sygeplejerske og journalist i baggagen, og har mødt mennesker i mange forskellige livssituationer. Vi håndterer alle disse situationer forskelligt – nogle får stress, mens andre ikke gør.
Jeg tog uddannelsen til stresscoach i 2015 for at blive klogere på, hvordan vi kan hjælpe os selv og andre til at undgå denne pinefulde tilstand.

De seneste tre år har jeg arbejdet som leder af en boligsocial helhedsplan, hvor jeg er fokuseret på at skabe et arbejdsmiljø for både ansatte og frivillige, som man kan trives og vokse i – og hvor stress aldrig forekommer. Jeg hjælper meget gerne mennesker privat med at blive fri af stress og få et mere afbalanceret liv.

Som stresscoach er jeg meget fokuseret og handlingsorienteret og har stor indlevelsesevne. Jeg arbejder desuden med, hvordan vores tanker påvirker vores handlinger og følelser, og hvordan vi kan tage kontrollen tilbage i vores eget liv, hvis vi ændrer vores tanker.

Jeg blev færdig som stresscoach hos Stressakademiet i 2015

Du kan træffe Charlotte her:

Telefon: 3074 2690
Mailstrandgaard.charlotte@gmail.com

Ole Sørensen – Auning – Djursland

Da jeg i 2008 måtte sygemeldes med stress, fra mit job som elektriker, følte jeg mig meget alene og sårbar. Jeg følte at verden fortsatte uden mig. Jeg var sat på stand-by.
Efter 10 måneder var jeg igen i arbejdstøjet, og satte mig for at min livsvej skal være at hjælpe andre, der har svært ved at klare livet.

I 2013 færdiggjorde jeg en uddannelse som Master Hypno- og NLP-terapeut, hvilket gav mig utrolig mange værktøjer til at skabe forandringer hos mine klienter. I 2015 tog jeg uddannelsen som stresscoach på Stressakademiet, og arbejder nu med at hjælpe andre til at blive langtidsfriske.

Jeg bruger dagligt mine egne teknikker, og jeg forbliver langtidsfrisk hele livet. Jeg brænder for at hjælpe dig med at gøre det samme og få mere overskud og livsglæde i hverdagen.

Du kan træffe Ole her:

Telefon: 2081 5838
Mailole@merelivsglaede.dk
Hjemmesidewww.merelivsglaede.dk

Harald Villemoes – Ørum – Djursland

Jeg er psykoterapeut MPF og afsluttede uddannelsen som stresscoach i sommeren 2016. Jeg tilbyder stresscoaching og behandling af stressramte i min praksis på Djursland.

Du kan træffe Harald her:

Telefon: 2030 5193
Mailharald@villemoes.dk
Hjemmeside: www.terapi.villemoes.dk

Sine Borbjerg – Vejle

Jeg er uddannet: Cand. Comm. med speciale i Organisationskommunikation og HR processer, konfliktmægler og mentor. Jeg blev uddannet Stresscoach i efteråret 2013. Derudover er jeg certificeret i Adfærdsprofilen og Styrkeprofilen v. E-stimate.

Jeg arbejder ud fra en anerkendende og coachende platform – og tager altid udgangspunkt i den stressramtes dagsorden og syn på verden. Jeg er fascineret af den betydning dialog, relationer og motivation har, samt hvilke udviklingsmuligheder det skaber for organisationer, ledere og medarbejdere.

Du kan træffe Sine her:

Telefon: 5122 4544
Mailsbo@tucenter.dk

Lene Vanting – Vejle Ø

Jeg er ansat som køkkenleder og har arbejdet med mad og mennesker i 36 år. På min arbejdsplads fungerer jeg ligeledes som stresscoach. Jeg blev uddannet Stresscoach i april 2012.

Desuden har jeg egen klinik som spirituel rådgiver samt stresscoaching og personprofilkonsulent.

Du kan træffe Lene her:

Telefon: 2112 5832
Maillene@vanting.com
Hjemmesidewww.forenelse.dk

Ebbe Jensen – Aalborg

Jeg tror på, at alle mennesker er skabt til at kunne opnå mulighed for at leve i harmoni med sig selv og sine omgivelser, men at denne harmoni vil være udfordret livet igennem.

En af de udfordringer vi kan møde, er mødet med Stress.

Som certificeret Stresscoach og Life Coach vil jeg føre dig igennem et struktureret og omsorgsfuldt samtaleforløb, hvor jeg vil give dig værktøjer til at håndtere denne stress. Du vil således komme til at opleve fornyet trivsel og mere harmoni og livsglæde ved selv de små ting i livet.

Jeg arbejder både forebyggende og helende.

Mine mange års erfaring fra store organisationer under forandring giver mig et solidt fundament til at arbejde med, og løse op for arbejdsrelateret stress.

Du kan træffe Ebbe her:

Telefon: 2834 4306
Mailebbe@ebbejensen.dk

Marianne Cudrio Krogh Jensen – Aalborg

Jeg er uddannet og arbejder som socialpædagog, med en baggrund inden for fagbevægelsen.
Jeg er arbejdsmiljøansvarlig og optaget af, at ansatte oplever glæde og meningsfuldhed i deres arbejdsliv og at dette trækker tråde over i privatlivet, så der er balance.

Er dine udfordringer blevet for store og uoverskuelige, kan jeg som certificeret stresscoach hjælpe dig til igen at finde “hjem” til dig selv, hjælpe dig til at prioritere anderledes og sætte gode mål, så du kan sige farvel til stressen.

Jeg vejleder og coacher med fokus på en tryg relation, hvor vi sammen spiser den store “Stress elefant” en’ bid ad gangen, i et tempo og med de værktøjer, der passer til dig og din livssituation.

Ved første session gennemgår vi en stress-screening af din situation: en stress-test og en trivselstest, og vi laver en vurdering af din belastningsgrad. Du vil få konkret information om stress og brugbare råd og værktøjer.

På de efterfølgende sessioner vil vi gå mere i dybden med de redskaber, der skal sikre, at du kommer ud på den anden side af stressen, som et helt og stærkere menneske.

Mine mange års erfaring fra store organisationer under forandring giver mig et solidt fundament til at arbejde med, og løse op for arbejdsrelateret stress.

Du kan træffe Marianne her:

Telefon: 2184 1850
Mailmcudrio@hotmail.com

Ole Vilstrup – Århus/Odder

Jeg er uddannet Stresscoach i 2016 og har arbejdet med det siden 2013, som en del af mit firmas stresscoach team, men arbejder også med det privat gennem mit eget coachingfirma, embracelife.dk. Jeg er medlem af mit firmas Arbejdsmiljøråd bl.a. som stresscoach repræsentant og har her psykisk, fysisk og social trivsel, som mine væsentlige fokusområder.

Jeg har selv 2 gange været ramt stress i de sidste 15 år. hvilket har været årsagen til, at jeg har valgt at bygge et sikrere fundament under mig selv i form af både en dansk og en international coachuddannelse og nu stresscoach uddannelsen, så jeg både kan hjælpe mig selv og andre med at komme ud af stress, men også være med til at udbrede et større kendskab til stress, og hvordan det kan undgås.

Virksomheden, hvor jeg er ansat, arbejder med IT-projekter, som har skarpe og krævende deadlines, hvor evnen til at kunne skrue op og ned for både arbejdsindsats og alle de håndteringsteknikker, som virker forebyggende på stress, er meget nødvendig. Jævnlige organisationsændringer hører med til dagsordenen hos os, som det gør på en meget stor del af såkaldt moderne arbejdspladser, hvilket også er udfordringer, vi bokser med.

Jeg er tovholder i vores stresscoach team, som stort set alle er uddannet hos StressAkademiet, og her har vi gennem det sidste år gennemført en meget stærk forebyggelseskampagne med meget stor effekt.

Du kan træffe Ole her:

Telefon: +45 6131 6633
Mailcoach@embracelife.dk
Hjemmesidewww.embracelife.dk

Jette Flejsborg – Århus/Odder

Er det NU du har brug for, eller er parat til at tage din stress og mistrivsel alvorligt og investere i dig selv og din fremtid?

Jeg hedder Jette Flejsborg og er uddannet stresscoach hos Stressakademiet.
Derudover er jeg registreret psykoterapeut, avanceret master hypnoterapeut og master NLP-terapeut.

De symptomer jeg typisk hjælper stressede i forhold til og som ofte er i spil, er:
tankemylder, bekymring, søvnbesvær, irritation/vrede, tristhed, selvkritik, indre/fysisk uro og andet ubehag.
– Og mange andre hæmmende og begrænsende følelser, fornemmelser eller reaktioner, der kan være skabt eller afledt af din stress.

Jeg har selv for år tilbage oplevet stress og følt det på krop og sind.
Jeg kom heldigvis ud på den anden side, klogere, stærkere og med mere indsigt i kroppen og psykens reaktioner, når vi vil eller skal klare for meget, i for lang tid.
Det vil glæde mig at kunne hjælpe dig med at opnå det samme, så du igen kan opnå glæde og ro i krop og sind.
Jeg står klar til at hjælpe dig med, for eksempel:

  • Viden om stress og mulige årsager til stress.
  • Afklaring af dit personlige stressniveau.
  • Afklaring af dine stressfaktorer, i din hverdag og dit liv.
  • Vejledning og rådgivning i forhold til håndtering af dine stress-symptomer.
  • Effektive metoder og redskaber til at skabe og vedligeholde et liv i balance.
  • Terapi og behandling i forhold til gamle uhensigtsmæssige livs-strategier, vaner, eller andre negative stress-medspillere.
  • Forebyggelse af fremtidig stress.

”Det er ikke en skam at have udfordringer eller problemer,
– det er skam ikke at gøre noget ved det”

Du kan træffe Jette her:

Telefon: 51 91 80 55
Mailmail@viavita.dk
Hjemmesidewww.viavita.dk

Danyel Kraemer

Danyel Kraemer – Syddanmark og Sydslesvig

Til tider står vi overfor udfordringer, hvor vi ikke finder den rette løsning.

Både i arbejdslivet, i familien eller i skolen (mm.) bliver forventningerne til den enkelte større og stressen vokser.
Mange oplever hverdagen som en belastning. Blokader i krop og sjæl eller andre symptomer kan være følgerne.

Min opgave som coach er – i fællesskab med dig – at finde ud af, hvad der er årsagen for problemerne og at lære dig at omgås dem. Sammenhæng bliver analyseret og din selverkendelse fremmes. Skridt for skridt genvinder du styrke og handlekraft.

Jeg ser tilbage på en del års erfaring som finans-mægler, over 11 år som pædagogisk ledelse, bestyrelsesarbejde i fagforening og som TR.

Uddannet som „Stresscoach“ og certificeret bruger af e-stimate personprofiler hos Stressakademiet – som „Systemisk- og Individualpsykologisk Coach” og med en diplom i „Leadership and Coaching“ , tilbyder jeg privatpersoner, organisationer, virksomheder og kommuner mine kompetencer i „Stresscoaching, Life-Coaching og Consulting“.
Dans/tysk som modersmål.

Du kan træffe Danyal her:

Telefon: +49 (0)173 420 56 80
Mail: info@fokus-coaching-consulting.com
Hjemmeside: www.fokus-coaching-consulting.com

Fyn:

Karina Anov Chapman – Odense SØ

Jeg har selv været ramt af stress og har stået alene med stressen uden værktøjer og støtte fra en professionel.

Jeg kender frustrationerne, når overblikket forsvinder og det er svært at erkende, at man er overbelastet og det er på høje tid at stoppe op, lære nye måder at håndtere livet på job og privat og genskabe god balance og trivsel.

Jeg blev i april 2016 uddannet stresscoach og er indehaver af virksomheden ”Linedanserinde – den moderne kvindes stress”, hvor jeg tilbyder 1:1 forløb.

Du kan træffe Karina her:

Telefon: 2169 2598
Mailkontakt@linedanserinde.dk
Hjemmesidewww.linedanserinde.dk

Susanne Buhl – Middelfart

Jeg er oprindelig uddannet lærer og har en bred og alsidig erfaring fra arbejdslivet. Jeg har, såvel professionelt som personligt, mødt mange udfordrede mennesker. Jeg ser desværre mange stressede og pressede mennesker, som har svært ved at stille skarpt på sig selv og de muligheder, de har for at skabe forandring og øget trivsel og livskvalitet. Det er det, jeg kan hjælpe med.

Den modgang og de problemer vi møder gennem livet, rummer ofte muligheden for udvikling og læring, selvom det kan være svært at se, når man står midt i det. Her har jeg oplevet, hvor meget vejledning og coaching kan hjælpe.

Jeg har, udover bl.a. en coachuddannelse, gennemført en grundig og kompetent stresscoach uddannelse hos Stessakademiet i 2012. Jeg supplerer løbende min viden, så jeg føler mig rigtig godt klædt på til at støtte og hjælpe dig i gang med, at udforske og afvikle de faktorer, der er med til at give dig stress og dermed få  et mere tilfredsstillende liv, hvor du kommer i balance.

Jeg er født i 1966, er gift og har 3 store børn.

Du kan træffe Susanne her:

Telefon: 30 690 690
Mailsubumiddelfart@gmail.com

René Burgdorff Hundebøl Poulsen – Odense S.

”Hvis du var en ludo brik var du så slået hjem?” Jeg har ikke været slået hjem med stress. Jeg har dog balanceret meget tæt på kanten nogle gange. Og det gør jeg stadig indimellem.

Det kan være svært at stoppe op, når der er en stime af seks’ere. Det har dog været nødvendigt nogle gange. Og her bruger jeg selv meget konkret de værktøjer, som jeg har tilegnet mig på Stresscoach uddannelsen.

Permanent stressfri tror jeg desværre ikke på, at vi bliver og derfor har vi brug for at kunne håndtere stresssituationer, få skabt klarhed og overblik, handling, så vi kan komme godt videre i livet.

Jeg er uddannet zoneterapeut i november 2010 og blev uddannet stresscoach i november 2015.

Til daglig arbejder jeg som teamkoordinator, er lykkelig gift og har to drenge.

Du kan træffe René her:

Telefon: 6169 6362
Mailkontakt@farvelstress.dk
Hjemmesidewww.farvelstress.dk

Anette Lindegaard – Munkebo v/ Kerteminde

Jeg hjælper dig med at skabe ro i kroppen, ro i sindet og ro i sjælen, således at du begynder at mærke dig selv igen. Stress kan få din krop til at reagere voldsomt, fordi den måde, du oplever livet på, sætter gang i nogle usunde følelser, meninger og tanker. Det vil jeg gerne hjælpe dig med at sætte en stopper for.

Siden min stresscoach uddannelse i 2014, har jeg interesseret mig meget for healingsprocessen , så du ikke vil opleve, at stressen kommer igen. Jeg har konkluderet, at meget sker helt ubevidst, og processen med at få mest muligt bevidstgjort er individuel fra menneske til menneske. Når noget er ubevidst, er HJÆLP fra en stresscoach rigtig godt.

Jeg betragter mig selv som en yderst dedikeret stresscoach, metoden er afprøvet i praksis som yderst effektiv, individuel, nænsom og oplevelsesorienteret. Se mere om mig og min metode på min hjemmeside.

Du kan træffe Anette her:

Telefon:  4129 1626
Mail: anette.lindegaard@live.dk
Hjemmeside:  www.Privatstressklinik.dk

Sjælland:

Joan Jørgensen – Gentofte

Jeg blev i april 2017 uddannet stresscoach og tilbyder 1:1 forløb i min praksis i Gentofte.Udover stresshåndtering tilbyder jeg også terapi og hypnose, mit speciale er arbejdsrelateret stress og familiekonflikter.

Jeg arbejder med stresshåndtering og terapi ud fra et helhedsorienteret perspektiv og tror på, at der er sammenhæng mellem det der sker i kroppen og vores følelsesmæssige tilstand.

Oprindelig er jeg uddannet jurist, og har arbejdet med dette fag i 23 år, mit speciale er arbejdsmiljø og familieret.

Du kan træffe Joan her:

Telefon:  3048 0788
Mailinfo@joan-joergensen.dk
Hjemmesidenwww.Joan-joergensen.dk

Jette Kristensen

Jette Kristensen - København og Lyngby

Jeg er uddannet Stresscoach, Reikimester, regressions terapeut og clairvoyant. Den røde tråd i mit liv har altid været at hjælpe andre. I mere end 10 år har jeg hjulpet mine klienter med at genfinde energien, roen og vejen ovenpå sygdom, livskriser og personlige udviklingsprocesser.

Som projektmedarbejder i forsknings- og medie branchen har jeg alt for ofte stiftet bekendtskab med stramme deadlines og pres og ved hvad det kan gøre ved et menneske. Med uddannelsen som stresscoach, har jeg skærpet mit fokus på stressramte og tilbyder personlige skræddersyede forløb på ca. 3 måneder.

Min fornemmeste opgave er at hjælpe mine klienter gennem stresssygdommen og tilbage til livet.
Kontakt mig for en uforpligtende samtale om dit behov.

Du kan træffe Jette her:

Telefon:  2682 9361
Mail: info@reiki-energi.dk
Hjemmesiden: www.reiki-energi.dk