Effektivitet og samarbejde
Effektivitet og samarbejde
Nøglen til succes ligger hos medarbejderne
På workshoppen bliver deltagerne indført i den grundlæggende teori om menneskers forskellighed, og ved hjælp af en individuel personprofil får deltagerne indsigt i egen præference adfærd, kommunikationsstil, arbejdsstil, styrker, udviklingspunkter, motivationsfaktorer og meget mere.
Gode relationer imellem mennesker er en vigtig forudsætning for en virksomheds succes. Effektiv kommunikation giver et stærkt og positivt samarbejde, som giver arbejdsglæde for medarbejderne, vækst for virksomheden og værdi for kunderne i virksomheden.
Få et farverigt og spændende værktøj til at forstå dig selv og andre bedre
Ved at tage udgangspunkt i at forstå sig selv skaber vi på denne workshop et fundament for at forstå andre – kolleger, leder, kunder, leverandører – ja – alle andre mennesker, man er i berøring med i sin dagligdag. Vi arbejder med at tilpasse adfærd og kommunikationen i samarbejdet med henblik på at fremme relationen og resultater.
Det lette og anvendelige 4 farvers system fra E-stimate giver forståelse, accept og respekt for vores forskellighed og giver et positivt fælles sprog af ”farvekoder”, som kan anvendes i dagligdagen, på møder, opgavefordeling, MU-samtaler og meget mere.
Formål og målsætning med workshoppen
- At give deltagerne en positiv, motiverende og inspirerende oplevelse af, hvordan der ud fra forståelse af sig selv og sine kolleger kan skabes bedre relationer til hinanden og dermed et stærkt samarbejde.
- At øge deltagernes selvforståelse og give deltagerne indsigt i kollegaers og medarbejderes personlighed for derved at få respekt for hinandens forskellighed.
- At give deltagerne indsigt i egne styrker og mulige udviklingsområder samt indsigt i, hvordan man kan identificere andres persontype.
- At deltagerne bliver bedre til at kommunikere, gennem en forståelse for egen og andres kommunikationsstil.
Workshoppen kan afholdes som et heldagsforløb eller evt. som to halve dage og tilpasses din virksomheds behov. Dagen kan kombineres med alle øvrige workshops.
Deltagerne får inden workshoppen tilsendt link via mail til udfyldelse af personprofil, som udleveres og gennemgås på workshopdagen. Efter workshoppen kan deltagerne tilbydes en individuel tilbagemelding på deres personprofil evt. med coaching.
Vores workshops er spækket med sjove og spændende øvelser og leveres med humor krydret med mange fortællinger og erfaring fra dagligdagen samt forskning indenfor området.
Vores workshops har altid fokus på inddragelse af de tilstedeværende deltagere, både i gruppearbejde, øvelser og under de forskellige oplæg. Vi lægger således op til en intensiv og resultatorienteret workshop.
Individuel tilbagemelding på personprofil med Coaching
Efter workshoppen kan vi anbefale, at deltagerne får tilbudt en individuel tilbagemelding på deres personprofil med coaching. Her er det muligt at blive coachet på udviklingspunkter samt vende dagligdagens udfordringer og evt. stressfaktorer i enrum med en uvildig neutral sparringspartner.
Sessionen har en varighed på 90 min. pr. person.