Artikel fra én af vores kunder: Fazer Food Services tager kampen op mod stress
I oktober afholdt vi Fazer People Lab, og alle vores medarbejdere var inviteret! Temaet for arrangementet var ”Forebyggelse og håndtering af stress”.
Birgitte Rosenlund fra Stressakademiet holdt oplæg og gav gode råd og vejledning.
Læs her om Birgittes gode råd samt, hvordan køkkenchef Charlie Heglund har kæmpet imod stress og i dag bruger sin erfaring til at hjælpe andre.
Vidste du, at vi alle kender mindst én person, som er ramt af stress? Tallene taler for sig selv. I en stadig mere dynamisk verden og travl hverdag med øgede krav fra omverden og en selv kan det være svært at følge med – og det kan give stress! Som virksomhed har vi også et ansvar for, at vores medarbejdere trives. Derfor er vi gået sammen til kamp mod stress.
Med dette tiltag ønsker vi at væbne vores medarbejdere med værktøjerne til at hjælpe hinanden og sig selv – og hjælpe dem med at skabe balance i deres hverdag.
Fra samfundstabu til fokusområde
Vores køkkenchef, Charlie Heglund, har selv haft stress helt inde på livet.
Midt i den hårde tid, opdagede han, at stress var et stort samfundstabu. Stresssygdommen var svær for ham at tale om, men det værste var, at folk omkring ham ikke vidste, hvordan de skulle reagere.
Derfor er Charlie glad for, at Fazer Food Services bringer fokus på håndtering og forebyggel-se af stress, for det er noget, som han kan bruge i sit team til daglig:
– ”Det gør, at vi bliver bedre til at læse hinanden og hvilke typer mennesker, vi har med at gøre. På den måde kan vi bedre hjælpe hinanden.”
Oktobers People Lab-arrangement var blot en del af det trivselsarbejde, hvormed vi ønsker at hjælpe vores medarbejdere. Her holdt Birgitte Rosenlund fra Stressakademiet oplæg. Hun er enig i, at stress har været et samfundstabu, men hun fortæller, at der heldigvis er begyndt at ske en ændring i opfattelsen af emnet:
– ”I mange år ville virksomheder ikke bruge ordet ’stress’. De bad mig holde oplæg om, hvordan man øger arbejdsglæden. I virkeligheden handlede oplæggene om, hvordan man håndterer stress. Det er dejligt, at vi endelig kan kalde det, hvad det er.”
Hos Fazer Food Services har vi nedsat en trivselsgruppe, som har arbejdet med at afklare, hvordan vi i organisationen kan blive bedre til at håndtere stress. Sammen er vi kommet frem til tre fokusområder: Henholdsvis forebyggelse og håndtering af stress samt at vende tilbage til arbejdet igen. Som led i dette arbejde er vi i gang med at uddanne 12 stresspiloter. Charlie er en af de 12, som udrustes med værktøjer til at kunne støtte deres kolleger, hvis de er ved at blive syge af stress. Selvom Charlie synes, at det er grænseoverskridende at fortælle om sine oplevelser med stress, vil han gerne være med til at bryde tabuet. De oplevelser, han har haft, gør ham i stand til at hjælpe andre, som måtte have det svært, og det er han rigtig stolt af:
– ”Hvis jeg kan bidrage til, at bare én person undgår at blive syg af stress, vil jeg gerne det. Når man godt kan lide sin arbejdsplads, vil man gerne værne om den og sine kol-leger, og det gør man ved at være ærlig om denne type problemer.”
Langvarig stresspåvirkning har farlige konsekvenser
Ifølge Birgitte kan du i alle situationer, du møder i livet, vælge at gøre en af tre ting: Du kan acceptere, ændre eller forlade situationen. Hvis ingen af delene er mulige, vil du føle afmagt, og det skaber stress. Til tider vil alle opleve kortvarige stresspåvirkninger. De er ikke farlige i sig selv, for de gør os i stand til at arbejde effektivt og målrettet i pressede situationer. Stress-påvirkningen bliver derimod problematisk, når den bliver ved. For hvis kroppen aldrig får fred, vil den tro, at den skal være i konstant alarmberedskab, forklarer Birgitte:
– ”Stress er en hormonel tilstand, som gør dig i stand til at yde en ekstraordinær ind-sats i en presset situation. Stress kan ramme alle og er resultatet af, at kravene fra omgivelserne overstiger din kapacitet til at håndtere dem. Det er en overlevelsesme-kanisme, som vi har til fælles med alle pattedyr.”
Den langvarige, farlige stresspåvirkning vil på et tidspunkt blive for meget for din krop. Den vil begynde at sende alarmsignaler til dig som f.eks. hovedpine, humørsvingninger, træthed, hukommelsesproblemer eller manglende appetit. Din krop fortæller dig, at den ikke kan holde til presset. Birgitte påpeger, at jo længere tid der går, uden at du handler på disse alarmsigna-ler, desto værre vil symptomerne blive:
– ”Når du først er blevet syg med stress, tager det lang tid at blive rask igen. Det er langt vigtigere at forebygge, imens du stadig kan, end at skulle helbrede på et senere tidspunkt. Jeg kan ikke understrege nok!”
Et stressforløb kan have vidtrækkende konsekvenser både for den stressramte, dennes fa-milie og kolleger. Du kan blive utroligt syg fysisk såvel som psykisk, og i værste fald risikerer du ikke at kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet igen. Ved at sætte fokus på forebyggel-se og håndtering af stress, ønsker vi at skabe en fælles referenceramme for, hvad stress er, så vi bedre kan hjælpe hinanden.
Sådan forebygger du stress
Ifølge Birgitte skal du være opmærksom på dine symptomer og forsøge at identificere kilden til din stress. Hvis du kan fjerne eller mindske den, mindsker du risikoen for at blive syg. Alle mennesker kan desuden give sig selv bedre forudsætninger for at kunne håndtere en stres-sende tilværelse ved at følge disse 5 gode råd til forebyggelse af stress:
- Motioner regelmæssigt
- Sørg for at sove 7-8 timer hver nat
- Spis sundt og varieret for ikke at sætte din krop på overarbejde
- Tag dig tid til at slappe af
- Træk vejret korrekt helt ned i lungerne