I denne artikel får du et overblik over typiske stress-symptomer, så du bedre kan være opmærksom på de signaler, din krop sender dig – eller på om en af dine kolleger eller medarbejdere udviser symptomer på stress.

”En dag jeg skulle på arbejde, kunne jeg ikke komme afsted. Mine arme ville simpelthen ikke lystre, så jeg kunne ikke åbne hoveddøren.” Sådan fortæller en stressramt, som har fået stresscoaching hos StressAkademiet, om det øjeblik, hvor han blev klar over, at hans krop sagde fra.

Hver dag oplever hver tiende symptomer på alvorlig stress, hvilket svarer til 430.000 danskere.
Er du ikke opmærksom på disse stress-symptomer, og får du ikke gjort noget ved stress-symptomerne, kan det udløse angst og depression.

Den gode nyhed er, at der findes en vej tilbage til et liv uden stress. Den stressramte, der pludselig ikke kunne åbne hoveddøren, har fået vejledning til at komme ud af sin stress tilstand.

Hvad er stress egentlig?

Lad os først lige slå fast; stress er ikke en sygdom. Stress er en hormonel tilstand, som kroppen automatisk kommer i, når vi står overfor en fare eller en trussel, der presser os. En ’kæmp eller flygt’-tilstand, som giver os ekstra kræfter, så vi præsterer bedre. Det kan bedst beskrives som kroppens forsvarsmekanisme, som forsvinder igen, når faren er væk.
Den kortvarige, positive stresstilstand er den, der giver dig svedige håndflader og hjertebanken, når du skal ind og præstere til en eksamen eller en sportspræstation. Så snart ’truslen’ er bekæmpet, forsvinder stresshormonerne fra blodet.
Forsvinder truslen ikke, forbliver kroppen i dens forsvarsberedskab, som er den langvarige og farlige form for stress.
Vi mennesker har en evne til at tilpasse os de udfordringer, vi møder i vores liv. Lidt ligesom en frø.
Forsøger du at putte en frø i en gryde med meget varmt vand, vil den springe op med det samme. Men putter du en frø i en gryde med koldt vand og langsomt begynder at varme vandet op med 0,02 grader pr. minut, så vil en frø forholde sig roligt og tilpasse sin kropstemperatur til det gradvist varmere vand. Det er nemlig en evne frøer har. Når vandet er blevet for varmt, er frøen ikke længere i stand til at hoppe op, da den har brugt al sin energi på at justere kropstemperaturen!
På samme måde er det med mennesket og stress. Stress kommer gradvist snigende og udvikler sig typisk over en periode. Vi har en stresset hverdag og glemmer at lytte til os selv og vores krop. Overskuddet bliver mindre og mindre, og som frøen kan mennesket til sidst have brugt så meget energi på at klare situationen, at vi mister evnen til at stoppe op og gøre noget ved sagen.

Stress-symptomernes trafiklys

Du kan opleve stress-symptomer i forskellige grader. For at give et bedre overblik har vi inddelt forskellige grader af stress-symptomer i trafiklysets farver.

Den grønne stress-tilstand:
Det er den kortvarige tilstand, der giver lette, let genkendelige symptomer som midlertidig hjertebanken, svedige håndflader, tørhed i munden og tics.
Det er disse symptomer, vi ofte oplever i eksamenssituationer eller når, vi skal tale til en større forsamling, hvad enten det er at holde en tale eller give en præsentation.
Ligesom ved et trafiklys kan man som oftest køre videre herfra. Stress-tilstanden forsvinder ofte igen, når den umiddelbare fare er væk.
Forsvinder faren ikke, og bliver man hængende i denne stress-tilstand, ryger man ind i.

Den gule stress-tilstand:
Nu har kroppen været i ’kæmp eller flygt’-beredskab i flere dage eller måske uger. Den begynder at vise stress-symptomer som træthed, dårlig nattesøvn, uro i kroppen, en indre modstand mod at lave ting. Derudover vil man opleve, at man har lettere til tårer, man er irritabel og man bliver mere tavs og indadvendt.
Her vil din familie og måske din arbejdsgiver eller kolleger begynde at fornemme en ændring i din adfærd. Nogle stressramte bliver i denne tilstand selv opmærksom på de stress-symptomer, deres kroppe udsender.
I trafikken fortæller det gule lys, at vi skal tage farten af. Det skal man også, hvis man er kommet i den gule stress-tilstand. Overhører vi kroppens signaler, så risikerer vi at ende i

Den røde stress-tilstand:
Mange stressramte ender i den røde stress-tilstand, fordi stress kommer snigende – som historien med frøen så smukt illustrerer. Stress-tilstanden har nu varet længe – flere uger, måneder måske år.

Langvarige stress symptomer
Man kan opleve stress-symptomer som søvnbesvær, forværring af sygdom, øget forbrug af stimulanser som kaffe, energidrikke, alkohol, cigaretter og medicin. Er du kommet i den røde tilstand, kan du også opleve fordøjelsesbesvær og uforklarlige smerter. Du vil ofte være fraværende, have svært ved at koncentrere dig og være glemsom. Hukommelsen kan svigte spontant.
Det gjorde den for en kvinde, som søgte stresscoaching hos os for nogle år siden.

”Jeg kom kørende på motorvejen, og pludselig kunne jeg ikke huske, hvor jeg var på vej hen – eller hvad jeg selv hed. Det var frygteligt skræmmende. Jeg kørte ind på en rasteplads og ringede til den første af mine kontakter i min mobiltelefon under A og spørge, hvad jeg hedder.”

Sådan fortæller klienten. Hun havde ligesom de mange andre, der bliver ramt af langvarig stress, ikke været opmærksom på de stress-symptomer, kroppen automatisk sender, når den har identificeret noget, der udgør en fare for os.

Ligesom kroppen er indrettet til helt automatisk at gå i stress-tilstand, når den står overfor en fare, så er den også indrettet til at sende både psykiske og fysiske stress-symptomer.
Stress kan påvirke mennesker på mange forskellige måder, så der findes mange forskellige symptomer.

Du får her et overblik over de typiske stress-symptomer.
Det er de stress-symptomer, vi gennemgår, når vi laver en stresstest sammen med de kunder, der får individuel stresscoaching hos os.

Fysiske stress-symptomer du skal være opmærksom på

• I hele kroppen: kraftig sveden uden forudgående anstrengelser – indre sitrende uro i kroppen – fryser af uforklarlige årsager – uforklarlig svimmelhed / søsygefornemmelse – appetitløshed – uønsket vægttab – generel fysisk træthed og mangel på energi.
• I hjerteregionen: anfald af hurtig hjertebanken – smerter, stikken eller trykken i brystet – kraftig uforklarlig hjertebanken (angstanfald).
• I maven: mavesmerter – fordøjelsesproblemer – diarré – kvalme – trykkende smerter eller sug i mellemgulvet.
• I lunger/åndedræt: åndedrætsbesvær / følelse af at være stakåndet.
• I hoved: spændingshovedpine – ondt i tindingerne – ondt i øjnene.
• I nakke/skuldre: spændinger eller smerter i den region.
• Helbred: du har en følelse af, at din helbredstilstand er skrantende – du får let infektioner – forværring af allergiske reaktioner – forværring af kroniske sygdomme – forhøjet blodtryk.

Psykiske stress-symptomer du skal være opmærksom på

• Motivation: du får en opgivende eller ligegyldig holdning til dit arbejde / din karriere – du leverer en svingende, ustabil arbejdsindsats – du mister interessen for familien – du mister interessen for og initiativet til at dyrke fritidsinteresser.
• Humør: du er oftere nedstemt og trist til mode – du bliver lettere deprimeret – du bliver let irritabel – du er pirrelig – du bliver let aggressiv og har lettere til stridigheder med familie, venner og kolleger – du trækker dig fra sociale aktiviteter..
• Koncentration: du oplever en mental rastløshed – du har koncentrationsbesvær – du føler en generel mental uoplagthed – du kan opleve tankemylder, når du forsøger at samle dit fokus om én ting.
• Hukommelse: glemsomhed / du glemmer mere end du kan bortforklare med din alder – pludseligt opstået hukommelsesvigt.
• Søvn: du har svært ved at falde i søvn – du vågner flere gange om natten, eller du vågner midt om natten og kan ikke falde i søvn igen.
• Stimulanser: du oplever, at du har behov for øget brug af alkohol og cigaretter eller et øget brug af andre stimulanser og opkvikkende midler såsom kaffe, cola og andre energidrikke – du oplever øget medicinforbrug enten sove- eller nervemedicin.

Flere af de ovennævnte alvorlige stress-symptomer er også symptomer på alvorlige sygdomme. Det er derfor vigtigt, at personer, der hyppigt oplever flere af disse symptomer, får undersøgt hvad årsagen til symptomerne er.

Sådan spotter du stress hos en kollega

Som nævnt indledningsvist oplever 430.000 danskere hver dag symptomer på alvorlig stress. Hvis ikke du har stress-symptomer, så er der stor sandsynlighed for, at en eller flere af dine kolleger har.
Det kan være svært at se, om en kollega er stresset, men tegn på dette kan være:

Ændringer i arbejdsvaner
Hvis en kollega pludseligt går senere hjem eller møder ind tidligere, kan det være et tegn på, at personen kæmper med deres arbejdsbyrde. Mange kan i perioder bliver senere på arbejdet eller møder ind tidligere, hvis man for eksempel har en deadline, der skal nås. Der er derfor kun grund til bekymring, hvis ændringerne i arbejdsvaner sker hyppigt og i længere tid.

I stigende grad irritabel og frustreret
Konstant irritation og frustration overfor andre medarbejdere, kunder eller opgaver, der normalt ikke tidligere har været et problem, kan være tegn på stress.

Synligt træt
Møder en kollega ofte på arbejde og er synligt træt, kan det være et tegn på stress, da søvnbesvær er et af de typiske stress-symptomer.

Trækker sig socialt
Har du en kollega, der begynder at holde sig væk fra kollegaer i løbet af arbejdsdagen f.eks. til den normale lille hyggesnak ved kaffemaskinen eller til frokost.
Der er naturligvis forskel på, hvor indadvendt eller udadvendt man er, men hvis en medarbejder, der normalt deltager i fælles samtaler og sociale arrangementer begynder at isolere sig selv, kan det være tegn på stress. Det er ændring i adfærden, man skal være opmærksom på.

Koncentrations- og hukommelsesbesvær
Manglende hukommelse og koncentration kan være en indikator på stress. Andre symptomer kan omfatte øget forvirring og ubeslutsomhed.

Mere sensitiv
Hvis en kollega er stresset på grund af arbejde, er det sandsynligt, at vedkommende er mere sensitiv, når det kommer til arbejdsrelateret snak med kollegaer og ledere på arbejdspladsen. For eksempel kan kommentarer eller vittigheder om deres præstation på arbejdet påvirke medarbejderen i meget højere grad end normalt.

Mangel på energi
Stress kan både have en mental og fysisk indvirkning på den stressramte. Hvis en medarbejder, der normalt er fuld af energi, begynder at vise tegn på konstant sløvhed, kan dette skyldes stress.

Stressudslæt
Medarbejdere, med et højt stressniveau, lider oftere af kløende hud og udslæt på kroppen. Stress trigger psoriasis og kan få dette i udbrud.

Flere humørsvingninger
Hvis du bemærker, at en kollega er mere sur eller fjendtlig end normalt, er det muligvis fordi, at vedkommende er stresset. Hold øje med ændringer i humør og personlighed. Stress kan forårsage søvnløshed og en række andre problemer med den mentale sundhed, hvilket fører til humørsvingninger.

Forringet teamwork
Kollegaer, der ikke er i stand til at samarbejde, som de plejer, er måske under for meget pres. Diskussioner og forringede samarbejdsevner hos en kollega, der ellers plejer at levere sit til teamet, kan være et tegn. Igen skal man være opmærksom på ændring i kollegaens adfærd.

Nedsat arbejdskvalitet
At være stresset gør det vanskeligt at koncentrere sig og forblive produktiv hele dagen. Dette kan føre til arbejde med mange fejl og dermed en forringet arbejdskvalitet.

Flere fraværsdage
Stress ødelægger immunforsvaret, så en stresset kollega vil være mere modtagelige overfor sygdomme. Derudover lider stressramte ofte af hovedpine, migræne og andre kroniske smerter, hvilket giver flere sygedage og mere fravær på arbejdspladsen.

Behandling af stress

Sådan kommer du af med stress-symptomer
Stress er en tilstand, du kan komme ud af igen. Det første du skal have fundet ud af er, hvad der stresser dig? Hvis årsagen ikke er åbenlyst for dig, kan du lægge mærke til, hvornår din krop reagerer (jag i maven, tics, følelse af afmagt m.v.) og skrive ned, hvad der skete eller hvad du tænkte. Har du svært ved at finde ud af det, har du brug for ekstern hjælp til at finde den præcise årsag.

Når årsagen er fundet, skal der rettes op på ubalancen hurtigst muligt. Du har 3 valg: at ændre, at forlade eller at acceptere situationen. Det kan lyde let, men er det ofte ikke! Hvis du vidste, hvad du skulle gøre, ville du nok have gjort det for længst. Vi anbefaler, at du søger professionel hjælp.

Du kan læse mere om vores stresscoaching her – Klik her

I processen med at få klaret udfordringerne har du brug for energi. Der er 5 store ting, som du selv kan gøre og som virker med det samme eller i løbet af få dage på at mindske stress, men også på at øge din modstandskraft over for stress.

Motion
Motion forbrænder stresshormonerne og vil snyde din hjernen til at tro, at du har kæmpet eller flygtet. Motion udløser desuden lykkehormoner og er super vigtigt for vores helbred generelt.

Kost
Stressresponset sørger for at lede blodet væk fra fordøjelsessystemet og ud i musklerne for at give dig ekstra kræfter, men det betyder, at dit fordøjelsessystem begynder at fungere dårligere end normalt. Symptomer som diarre, forstoppelse, ondt i maven kan opstå.
Her kan du hjælpe kroppen ved at spise en mager og letfordøjelig kost så som fisk, kylling og masser af grøntsager ved regelmæssige måltider for at holde et stabilt blodsukker og for at fylde det rigtige brændstof på dit system. Du vil hurtigt kunne mærke et øget energiniveau.
Typisk vil vi have rigtig meget lyst til chips, chokolade og kage, når vi er stressede, idet fedt og sukker er hurtig omsættelig energi for kroppen, men det er vigtigt at modstå trangen, da det vil gøre dig endnu mere træt efter indtagelsen.

Søvn
Voksne har behov for 7-8 timers søvn hver nat for at regenerere vores krop. Mange mennesker får for lidt søvn ved at gå for sent i seng i forhold til, hvornår de skal stå op. Desværre kan det ofte knibe med søvnen, når man er stresset. Adrenalinen holder dig vågen, da det jo ikke giver mening at lægge sig til at sove, hvis der er en overhængende fare. Der er flere muligheder for at forbedre søvnen, selvom man er stresset. Bl.a. hjælper motion og god kost på det sammen med korrekt vejrtrækning og meditation.

Korrekt vejrtrækning, meditation og mindfulness
Vi kommer ofte til at trække vejret overfladisk, når vi er stressede. Når dette sker, dannes der kuldioxid i lungerne, hvilket gør os trætte og uoplagte. Mellemgulvets funktion bliver påvirket og fungerer ikke optimalt, hvilket påvirker fordøjelsen, har indflydelse på hjerte/kar- og lymfesystemet samt det parasympatiske nervesystem.
Det er derfor vigtigt at trække vejret korrekt.

Mange former for meditation fokuserer på vejrtrækningen og ved meditation lærer man desuden at holde sit fokus på vejrtrækningen og opdage, hvis ens fokus ændrer sig til f.eks. at fokusere på et problem. Det gælder så om at flytte fokus tilbage til vejrtrækningen.

Mindfulness bygger på traditioner indenfor yoga og meditation og beskæftiger sig også med vejrtrækningen. Et centralt punkt i mindfulness er evnen til nærvær og fuld opmærksomhed i nuet. Følelser og tanker vurderes ikke, de observeres blot. Dette er ligeledes et fantastisk værktøj til at dæmpe stress.
Der findes rigtig mange guidede meditationer på nettet og på apps, som er gratis.

Afslapning
Hvis der var en overhængende fare, ville man ikke sætte sig ned og slappe af. Når vi slapper af, sendes der et signal til vores nervesystem om at skrue ned for stresshormonerne. Desværre har vi mennesker ofte en masse ting, som ”skal ordnes” og mange har svært ved at slappe af, før de har overstået alle gøremålene. Det er vigtigt at tillade sig selv at slappe af og sørge for at få skabt tid og ro til at slappe af.

Hvad gør du nu?

Har du mistanke om, at du har langvarig stress, anbefaler vi, at du kontakter én, som kan hjælpe dig ud af stressen. Det kan være en professionel stresscoach, en psykoterapeut eller psykolog med speciale i stress f.eks. via din sundhedsforsikring. Det er også altid en god idé, at du kontakter egen læge. Og jo, du har brug for hjælp – for hvis du vidste, hvad du skulle gøre for at undgå stress, så ville du have gjort det for længst!
Har du mistanke om, at en kollega er ramt af stress, anbefaler vi, at du tager en snak med din kollega eller din leder og deler din bekymring.

I StressAkademiet har vi specialiseret os i forebyggelse og håndtering af stress, og vi tilbyder udover workshops, foredrag, lederudvikling og rådgivning om forebyggelse af stress også individuel stresscoaching til stressramte.

Vil du også klæde dine ledere på – Læs mere her om StressSpotter uddannelsen.