Jeg spurgte kursisterne, om de mente, at vi ville komme til at se flere stressramte nu her efter Corona eller færre.

Hvad tænker du?

Der var delte meninger om spørgsmålet og mange gode perspektiver. F.eks. kan man forestille sig, at mange, som havde været pressede op til nedlukningen, kan have haft godt af at være hjemme i et stykke tid. Især dem, som har været hjemsendt på lønkompensation og som ikke måtte eller kunne arbejde.
Men hvis nogle af disse mennesker har været bekymrede for, om de havde et job at komme tilbage til, vil det at være hjemsendt have været frustrerende og give en følelse af afmagt – man kan ikke engang gøre noget – og det vil trække i den anden retning.

De, som har haft små børn hjemme samtidig med at de skulle passe deres job har formentlig været udfordrede, mens andre har fået det til at fungere på en god måde og syntes, det har været skønt at være tæt sammen med familien.

Mennesker med præference for at være indadvendte har fundet det rart at arbejde hjemme. Det har givet arbejdsro, mens udadvendte mennesker, som får energi af at være sammen med andre mennesker, formentlig vil have haft det svært med at være hjemsendt.

Vi kom frem til, at der ikke findes et endegyldigt svar på spørgsmålet …. da mennesker jo er forskellige og derfor vil blive påvirket på forskellig måde alt efter deres situation.

Situationen har dog for langt de fleste af os budt på mange forandringer – og gør det stadig!  Vi har skullet ændre arbejdsvaner og forholde os til mange nye ting.

Forandringer stresser

Vores hjerne er programmeret til at være på vagt ved forandringer, da en forandring potentielt udgør en fare. Forandringer starter automatisk stressresponset hos os og er med til at give os den nødvendige ekstra energi, der skal til for at klare de nye forhold og udfordringer ifm. forandringen.

Det er jo ret positivt, men stressresponset er kun beregnet på kortvarige situationer. Har man igennem en længere periode været nødt til at håndtere mange forandringer vil stresshormonerne begynde at give en række ubehagelige symptomer og det kan ende med, at man bliver syg.

Typisk ser vi stressnedbrud når krisen er ved at være overstået og tingene begynder at føles trygge og normale igen. Her har vi været i kamp-flugt mode i så lang tid, at vi nu er blevet så trætte og simpelthen ikke kan mere.
Det er derfor uhyre vigtigt nu, hvor krisen klinger af og medarbejdere skal tilbage til jobbet, at have fokus på arbejdsmiljøet og være skarp på, at medarbejdere ikke udvikler stress.

At få dyre stresssygemeldinger i kølvandet på pandemien vil være rigtig træls nu, hvor vi skal have hentet den tabte indtjening hjem.

Vær ekstra opmærksom

At have et øget fokus på medarbejdernes trivsel er derfor en rigtig god idé. Det kan gøres ved at have en åben dialog i dagligdagen, spørge ind til hvordan medarbejderen har det og til, hvad der kan støtte medarbejderen. Flere 1:1 samtaler om arbejdsopgaver, følelse af pres og realistiske tidshorisonter samt forventningsafstemning, bedre planlægning og prioritering kan være vigtige indsatsområder.

Hvad har I lært?

Hyppige teammøder hvor trivsel er på dagsordenen er også en god idé. Tal om hvad I har lært af situationen og hvilke ændringer, som er kommet på baggrund af situationen, som det giver mening at holde fast i. Det kan f.eks. være at bibeholde hjemmearbejde for nogen i et vist omfang, holde online møder eller hvad der nu har givet arbejdsro, effektivitet, arbejdsglæde og motivation.

Dyrk også at få identificeret de ting, som stresser, få talt om dem og få dem løst sammen evt. i små arbejdsgrupper.

Hvad har du indflydelse på?

Når man står i en frustrerende situation, er det altid en god idé at spørge sig selv, om problemet er indenfor eller udenfor ens indflydelse. Kan du gøre noget eller ej? Der vil givetvis være mange ting endnu, som vi ikke kan kontrollere og som helt er udenfor din indflydelsessfære.

Sig PYT og fokuser på det, du kan gøre noget ved.

De 3 G´er – Gnist, Gejst og Glæde

Sørg for at flytte fokus ind imellem til de ting, som faktisk fungerer og er positive.

• Tag en runde i frokostpausen og tal om, hvad har været de 3 mest positive ting, som er sket her i formiddag.
• Gentag når du afslutter arbejdsdagen.

Husk at give hinanden opmærksomhed, værdsæt din gode kollega og sig det. Ros hinanden for stort såvel som småt og husk at fejre succeserne.

Opdag stress

Vær på forkant og undgå en bølge af stresssygemeldinger ved at opdage stress i tide, nu hvor vi står overfor at se og mærke konsekvenserne af den langvarige nedlukning.
Opmærksomhed på om din medarbejder eller kollega har ændret adfærd, er det første skridt på vejen til at opdage stress. Her følger en række tegn på, at en medarbejder er ved at udvikle stress:

• Virker irritabel og pirrelig, er i dårligt humør
• Er utålmodig
• Er negativ overfor nye regler eller arbejdsgange og har modstand på forandringer
• Er mere bekymret end normalt
• Virker opgivende og trist
• Har svært ved at overskue tingene
• Er forvirret og ubeslutsom
• Bruger tiden uhensigtsmæssigt og har manglende prioritering
• Er glemsom
• Har let til tårer
• Er træt, uoplagt og energiforladt
• Har hovedpine, ondt i nakke og skuldre
• Er svimmel
• Undgår at påtage sig opgaver og ansvar
• Har tendens til at trække sig fra fællesskabet
• Har øget brug af stimulanser f.eks. kaffe, energidrik, søde sager, cigaretter m.v.

Når du opdager stress, er det selvsagt vigtigt, at du handler på det.

Har du/I brug for mere viden om stress, hvordan du forebygger stress og hvordan du griber en stresset medarbejder, er du meget velkommen til at kontakte mig for at høre mere om de forskellige muligheder i jeres virksomhed/organisation.

Vi holder webinarer, foredrag, underviser online og ved fremmøde og skræddersyr løsningerne til jeres behov.

Du kan også hoppe med på efterårets uddannelser til enten StressSpotter, hvor du lærer at forebygge, opdage stress i tide og tage den nødvendige samtale eller vores kompetencegivende uddannelse til Stresscoach, hvor du lærer ovennævnte samt hvordan du hjælper en stressramt ud af stress og tilbage i balance.